d. - 2. årgang
Kontakt os | Annoncering | Tip en nyhed | Skriv til "Ordet er frit"



I aften samler Danmark ind til Moder Jord – bidrager du?

14. september 2019 - kl.7:58 - af:

Skov natur free pic 600x250

Skov er et af de mest effektive redskaber, vi har i dag, til at suge CO2 ud af atmosfæren.

Skov er populært sagt jordens lunger.

– Og ifølge FN’s Klimapanel er mere skov et vigtigt bidrag til at bekæmpe vores CO2-aftryk.

Vær med til at skabe fremtidens skove, når TV 2 og

Danmarks Naturfredningsforening samler ind i aften kl. 19.30 på TV 2 og TV 2 PLAY.

Danmarks første indsamling til gavn for klimaet

TV 2 og Danmarks Naturfredningsforening går sammen om landets første store indsamlingsshow til gavn for klimaet. Målet er at plante én million træer sammen med danskerne og skabe nye Folkeskove i hele landet.

– Klimaforandringerne er en af de absolut vigtigste problemstillinger for hele vores samfund, både herhjemme og globalt, og derfor helt oplagt for TV 2 at sætte på dagsordenen.

Med ’Danmark planter træer’ ønsker vi at samle, engagere og aktivere danskerne i forhold til klimaet – og ikke mindst understrege, at handling nytter, og at det gør en forskel, når vi gør noget i fællesskab, siger TV 2s kanalchef, Lotte Lindegaard.

De indsamlede midler fordeles på disse tre områder:

  • Plantning af træer i nye danske Folkeskove
  • Opkøb og bevaring af rydningstruet dansk skov
  • Bevaring af rydningstruet udenlandsk skov

For hver 20 kr. kan der plantes et træ

Se hvordan du kan støtte og indbetale lige HER.

Hvad er op og ned i skovdebatten?

Der er rygende gang i debattrådene og de traditionelle medier for tiden. Interessen for skov er i top, men informationsniveauet er mange steder lavt.

Meningen og nytten med TV2-indsamlingen på lørdag er fra DN’s side ganske klar.

Som DN’s præsident Maria Reumert Gjerding netop har udtalt i en tråd på Facebook, så er der tale om ”den første landsindsamling i Danmark nogensinde, der ikke handler om fattigdom og sygdomsbekæmpelse – men vores klode.

En indsamling der har ført til at TV2 i en hel uge har haft et kæmpe fokus på klima, som har været løftestang for, at vi også kunne tale om natur, urørt skov, biomasse og skovbevaring. Det er det jeg vil med indsamlingen: At få disse samtaler ud af Altingets gode, men snævre cirkler og hjem i stuerne hos befolkningen.”

Maria Gjerding udtaler samme sted:
1) Det er IKKE en biodiversitetskampagne – men en klimakampagne (alligevel har vi fået ind i aftalen at 20 % skal gå til biodiversiteten (urørt skov i DK og udland) allerede fra første indsamlede krone. Vi fik også ind at halvdelen af de indsamlede midler skal gå til urørt skov, hvis vi indsamler over 20 mio. kr.)

2. Selvfølgelig er ny skov et vigtigt klimavirkemiddel. Vi skal både have ny skov og henlægge urørt skov for at handle på klimaet. Indsamlingen gør begge dele.

3.Træerne bliver plantet på landbrugsjord. Jeg mener ikke at en hvedemark er bedre for biodiversiteten end en skov så nej, at plante disse træer skader ikke naturen.” Slut på citat.

Er plantning af ny skov positivt for klimaet?

Ja, det kan slet ikke undgås, når skovene plantes på landbrugsjord, som i Danmark. En stubmark har et meget lille lager af bundet CO2. Når der laves ny skov på arealet, så vil lageret af CO2, som bliver bundet i træerne, gradvis stige voldsomt. Træerne vokser hurtigst efter nogle årtier, men kan blive ved at vokse i århundreder. Det gode ved skov i forhold til landbrug er at træerne udnytter pladsen i højden og holder på deres kulstoflager i lang tid. Kulstofpuljen i jorden vil også stige, men forandringen sker ikke lige så hurtigt, som selve plantevæksten. Den totale klimaeffekt af en konkret, ny skov på landbrugsjord vil afhænge af hvordan skoven sammensættes, hvordan den forvaltes fremover og ikke mindst, hvad træet, som løbende tages ud af skoven, hvis skoven altså ikke er urørt, bruges til i samfundet.

Er plantning af ny skov det bedste for klimaet?

Det er givetvis den mest effektive måde at få bundet meget kulstof (CO2) relativt hurtigt på nuværende landbrugsarealer. Men det er på ingen måde tilstrækkeligt blot at gøre en ting. Først og fremmest skal vi nedbringe vores forbrug af alle varer markant og gøre vores nødvendige forbrug langt mere klimaneutralt.

Her spiller produktion af træ en rolle, fordi det kan erstatte mere klimatunge råstoffer. I en nær fremtid skal træ bruges i stor skala til langt flere og bedre formål end i dag, fx tekstiler, flybrændstof og sågar fødevarer, foruden en større andel træ i nye bygninger.

Er plantning af ny skov positivt for biodiversiteten?

Ja, for udgangspunktet er en pløjemark. Den biologiske værdi i den ny skov fremover vil i høj grad afhænge af, hvordan skoven sammensættes, og hvordan den forvaltes fremover. I de nye Folkeskove plantes en overvægt af danske træer og buske, der laves lysninger, vådområder og skovbryn, og dele af områderne udlægges til urørt skov, som får lov at komme af sig selv. Selv med et stort fokus på biodiversitet i den nye skov tager det dog rigtig lang tid at skabe levesteder for mange af de truede, skovlevende arter.

Er plantning af ny skov det bedste for biodiversiteten?

Nej, på kort sigt vil det ofte være bedre for en række mere eller mindre truede arter knyttet til lysåbne naturtyper og krat, hvis landbrugsarealerne fik lov at gro til af sig selv, langsommere og med større strukturvariation.

Plantning er dog en mulighed for at bringe mange forskellige danske træ- og buskarter ind som ikke lige ville komme af sig selv alle steder, fordi frøkilderne ikke længere er til stede. På lang sigt behøver der ikke være den store forskel mellem en skov, som er kommet af sig selv og en skov, som er plantet. Det afhænger igen af måden, skoven startes på og måden, skoven påvirkes på løbende. Hvis vi
kigger uden for landbrugsarealet, så er det vigtigere for de truede arter at bevare og forbedre deres nuværende levesteder, herunder i gamle løvskove. Ny skov kan bidrage til den gamle skov ved at være en buffer rundt om, og ved at tilbyde nye udflugtsmuligheder og nye produktionsmuligheder og på den måde lette presset på de gamle skove.

Kan klima og biodiversitet kombineres i skovene?

Ja. Det gøres i de nye Folkeskove. Der er både synergier og trade offs. Den nøjagtige balance afhænger af de primære formål med den enkelte skov.

De nye Folkeskove har klimaet højt på dagsordenen, men indarbejder andre goder og glæder, herunder biodiversitet, drikkevand og rekreation. Se kriterier og vejledning nedenfor.

Helt grundlæggende har skove både en meget høj positiv klimaeffekt og en helt afgørende værdi for biodiversiteten. Gamle urørte skove scorer højst i biodiversitet og i mængden af kulstof (CO2), som er lagret i skoven. En anden vigtig klimadimension er dog produktionen af træ til erstatning af mere klimatunge råstoffer. Træ kan løbende tages ud af skoven samtidig med at skovens lager af kulstof bibeholdes år for år. En produktionsskov indeholder dog i gennemsnit et mindre lager af kulstof end en gammel, urørt skov.

Der fældes i dag også meget træ i verden på måder, hvor kulstoffet ikke bindes igen indenfor en rimelig tidshorisont. Den slags træprodukter har ikke en samlet positiv effekt. Derfor er det helt afgørende for balancerne, at træet er certificeret, så det kan dokumenteres, at det kommer fra fornuftigt forvaltede skove. Produktionsskove indeholder også levesteder for alverdens arter, men i lavere grad end gamle, urørte skove. Niveauet afhænger af, hvor højt produktionen vægter og hvor gennemtænkt forvaltningen er.

Skriv en kommentar......







- en Fotoclick, Sæby produktion